Madregnskab
Det er en god ide at have et madbudget, der bestemmer hvor mange penge man vil bruge på mad hver måned. Ydermere er det rigtig godt også at holde regnskab med, hvor mange penge man faktisk bruger på mad, så man ikke ender med at overforbruge på madbudgettet
Hvad er et madregnskab
Et madregnskab er et regnskab hvor du holder styr på de postering der omhandler indkøb. Hvis man holder regnskab med sit forbrug af mad, betyder det typisk at man har et madbudget, man ønsker at holde sig indenfor. Et madbudget vil typisk være noget man lægger fast pr. måned, men hvis man laver et madregnskab, anbefaler vi at man laver det på uge-for-uge basis. Dermed kommer man helt tæt på sit madforbrug, og kan hurtigt se om man overforbruger i løbet af en måned.
Hvorfor skal man lave et madregnskab
Den primære grund til at lave et madregnskab, er at holde styr på sit madforbrug. Det er nemt at bestemme sig for et fast madbudget på f.eks. 5000,- kr. pr. måned, men det er lige så nemt at komme til at overforbruge måned efter måned. Hvis man aktivt holder regnskab med sit madforbrug, og laver et uge-til-uge regnskab, får man mere styr på sit madforbrug. Dette kan nemt være en god og nem måde at spare mange penge på - uden endda at gå synderligt meget på kompromis med sin levestandard. Ofte kan man spare mange penge ved at skære takeaway fra, lægge en madplan og købe stort ind.
Lav en madplan
Ved at lave en madplan der dækker en hel uge, tager man det første skridt mod et sundt madforbrug. Det kan virke uoverskueligt at lægge en plan for en hel uge, især fordi man skal finde en 3-5 opskrifter. Vi anbefaler at man sætter et fast tidspunkt hver uge, hvor man ligger en madplan, eventuelt sammen, laver en indkøbsliste og handler ind. Det kunne f.eks. være hver lørdag formiddag. Når man først har planlagt det ind i sin kalender, og får det gjort til en fast rutine, vil man opleve at det er meget nemmere end at købe ind dag-til-dag - og man kan spare mange penge.
Køb ind én gang om ugen
Ved at samle sit indkøb til ét om ugen, og handle ind efter en indkøbsliste, undgår man de nemme, og ofte usunde, fristelser. Handler man ind efter en lang arbejdsdag, og uden en indkøbsliste, er det nemt at blive fristet og købe ting, man reelt ikke har brug for. Der er derfor en væsentligt økonomisk fordel ved at samle sine indkøb og kun købe ind én gang om ugen.
Sådan laver du et madregnskab
Privat Økonomi har gjort det nemt at holde styr på dit madbudget. Se trin-for-trin guiden herunder, for at komme igang med dit madregnskab allerede i dag.
Når du er på Mit Overblik, trykker du blot på Opret Regnskab knappen i øverst højre hjørne.
Under type vælger du ugeregnskab.
Herefter skal du indtaste dit budget. Dit madbudget vil typisk være sat til hvad du gerne vil bruge på mad på en hel måned, men eftersom vi anbefaler at lave et madregnskab på ugebasis, skal vi have omregnet madbudgettet til et ugentligt budget.
Det er heldigvis nemt. Du dividerer blot dit månedsbudget med 4,3, så har du dit ugebudget. Hvis dit månedsbudget er på 5.000,- kr., vil det betyde at dit ugebudget er på 1.162,- kr.
Hvis du ikke allerede har en dedikeret konto til forbrug af mad, så anbefaler vi at du får oprettet en. Det vil gøre det endnu mere synligt, hvis du overforbruger på dit madbudget.
Når du er klar og har udfyldt alle felter, trykker du på Opret.
Når dit nye madregnskab er oprettet, skal du starte med at redigere kategorierne i regnskabet.
Vi anbefaler at du opretter tre kategorier; Indkøb, Budget og Diverse.
Kategorien Budget kan bruges når du overfører penge til kontoen, for at sørge for at balancen stemmer overens med den i banken.
Skift herefter visning fra listevisning til kategorivisning. Det giver dig et godt overblik og gør det nemmere at tilføje udgifter.
Du er nu klar til at tilføje udgifter til dit madregnskab, og derved få overblik og indsigt i dit madforbrug.